3. trimester Forbudte tanker Graviditet Kvindelighed

Fra kvinde til rugemaskine

23. marts 2016

 

20160316_102419000_iOS

To sider af samme sag

Solen skinner og dens varme stråler rammer dit ansigt så man tydeligt kan se din pregnancy glow. Fuglene synger, mens du går og beundrer din smukke gravide mave, som sidder helt perfekt og lige hvor den skal. Du nærmest danser let og elegant gennem landskabet, og nyder hvert et sekund af din graviditet og hvor kvindelig den får dig til at føle.

Men hvad sker der når vi ikke har det sådan, og vi til tider bander vores skønne mave langt ned i et sort hul?

For et par uger siden havde jeg netop den følelse for første gang; jeg skulle på arbejde, og prøvede at hoppe i det første sæt tøj jeg havde lagt frem – det gik ikke – jeg lignede en blanding af Peter Plys med mavebluse og en som prøvede at passe ned i de bukser jeg løb rundt og legede fange i tilbage i 2. klasse. Næste sæt tøj var endnu værre. Efter ca. 20 minutter og et meget rodet gulv gav jeg op, og trak et par graviditetsstrømpebukser helt op over maven, og toppede det af med den mest elastiske kjole jeg kunne finde i skabet.

Som det (til tider kvalmende) optimistiske menneske jeg er, tænkte jeg at det ikke gjorde noget, og besluttede mig for at gøre ekstra meget ud af mig selv når jeg kom hjem fra arbejde, for at udligne morgenens kamp. Jeg lagde en pæn make-up (som dog tog længere tid at færdiggøre end før graviditeten, da min hud tydeligvis har byttet rundt på ordene pregnancy glow og acne), lavede noget god mad og satte mit yndlingsalbum med Johnny Cash på pladeafspilleren. Jeg lagde mig på sofaen, og ventede på at maden blev færdig. I mellemtiden kom Uli hjem, og satte sig ind ved siden af mig og gav mig et kys på panden. Jeg prøvede at rejse mig op, men igen kæmper min krop imod. Jeg følte mig som en skildpadde der var væltet om på ryggen, og febrilsk prøvede at vende sig om igen. Dejlig som Uli er, lagde han sin ene hånd på min ryg og den anden på mit lår, og begyndte at rulle mig så jeg kunne komme op. Min mund udsendte et hjertefølt støn af ren anstrengelse, men det lykkedes at komme op. Jeg var endnu ikke besejret. Jeg tog en anden bluse på, så jeg kunne føle mig lidt ovenpå, mens vi sad og spiste med den dejlige musik i baggrunden. Bedst som jeg sad og følte at alting var som før graviditeten, mærkede jeg noget vådt på min ene arm. Jeg kiggede ned af mig selv og så at jeg havde to store plamager på blusen ud for begge mine bryster. Jeg lakterede!  Jeg kan afsløre at “sikke et mirakel det er at min krop fungerer så upåklageligt” ikke just var min første tanke lige her.

Lige netop i det øjeblik går det op for mig at det sensuelle væsen jeg engang var, var blevet erstattet af noget som egentlig ikke burde forbavse mig; min krop havde forvandlet sig til den ultimative rugemaskine. Der var ikke længere nogen biologisk grund til at den skulle fremstå som før. Den er trods alt ikke længere den samme – der er et lille nyt menneske ind i den, og det er på alle måder et mirakel. Jeg ville dog til tider ønske at begreber som fræk, smuk og elegant stadig blev brugt til at beskrive den og mig, og ikke var blevet erstattet af god, dejlig og rund. Jeg elsker min gravide krop, og er så uendelig imponeret over hvad den er i stand til, men efter en dag som den ovenstående vil jeg også gerne føle mig kvindelig på et andet plan end at jeg er i stand til at reproducere.

Efter den hændelse har der været et utal af lignende episoder. Der har været dage hvor jeg ville ønske at alt bare var tilbage til normalen. Dage hvor jeg ville ønske at jeg kunne stikke af fra det hele, og aldrig se mig tilbage, og bagefter hadet mig selv for at have de tanker. Heldigvis har naturen indrettet os kvinder så fantastisk, at sekundet jeg mærker livet bevæge sig inde i min mave, er alt ovenstående fuldstændig ligegyldigt og jeg fyldes med eufori og lykke. Jeg er præcis hvor jeg skal være, og min krop er det smukkeste i verden – bare på en anden måde før. Men hold nu kæft hvor kan det være svært at se en tirsdag eftermiddag.

Men i dag er det onsdag og solen skinner, mens dens varme stråler rammer mit ansigt så man tydeligt kan se min pregnancy glow (hjulpet diskret på vej af concealer, rouge og highlighter de helt rigtige steder).

Signature

Følg rejsen og få af vide når der er nye indlæg, her eller på Facebook 

 

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar